Halfdan Harring - Professional speaker and entrepreneur in historic Danish setting

Et ærligt foredrag med Halfdan HarringFra iværksætter-darlingtil shitstorm– og videre

Iværksætteri bliver ofte fortalt som en succeshistorie.

Det her er alt det, man sjældent ser på LinkedIn.

Halfdan Harring - Foredragsholder og iværksætter i historisk dansk miljø

Halfdan Harring

Programmør, iværksætter, foredragsholder

KAPITEL01

Om foredraget

Mit navn er Halfdan Harring. Jeg er 31 år og arbejder i dag som programmør og udvikler af web apps.

Men det er ikke der, min historie startede.

Jeg har haft natklubber, cocktailbar og senere webshops. Jeg har prøvet at stå på en scene som "succesfuld iværksætter" – og jeg har prøvet at stå midt i en regulær shitstorm, hvor presse, sociale medier og systemet vendte sig mod mig.

I dette foredrag fortæller jeg min historie, som jeg har oplevet den. Uden et glansbillede. Uden selv-promovering. Men fordi jeg tror nogen faktisk kan bruge den til noget.

Ikke for at få medlidenhed. Ikke for at bortforklare noget.

Men for at vise, hvordan det faktisk kan føles at være menneske bag overskrifterne – og hvad man gør, når man pludselig mister det hele og skal finde ud af, hvem man er uden sin titel og sine virksomheder.

Vil du vide mere om mig? Besøg Min historie på HalfdanHarring.dk for at læse hele historien – webshop-årene, konkurserne og vejen til at blive udvikler – med mine egne ord. Det er den historie, foredraget bygger på.

Har du brug for webudvikling? Jeg tilbyder også professionelle udviklingstjenester på JegUdvikler.dk – hvor jeg bygger React apps, backend systemer og MVP'er for virksomheder og startups.

"
Forestil dig, at du er 18 år og lige har fået kørekort.Din første bil er en Formel 1 Racerbil.Du elsker at køre stærkt, så det passer dig fint.Du rammer banderne et par gange, får nogle skrammer.Men du bliver ved.For du bliver afhængig af farten.
HALFDAN HARRING
KAPITEL 02

Min historie –
kort fortalt

I foredraget fortæller jeg bl.a. om:

01

Hvordan jeg gik fra at drive natklubber og en cocktailbar til at kaste mig over webshops.

02

Hvordan tingene tog fart – både forretning og ambitioner – og hvordan jeg ikke altid håndterede det på den bedste måde.

03

Hvordan det er at stå i en shitstorm, hvor medier, kunder og offentlighed vender sig imod én.

04

At blive fremhævet og hyldet som iværksætter – og kort tid efter blive gjort til en offentlig hadefigur.

05

Hvordan det er at stå tilbage med en stor personlig skattegæld, fordi Skat vurderer, at den markedsføring, mine virksomheder lavede, skal beskattes hos mig personligt.

06

Og vigtigst: hvordan man kommer videre. Hvordan man langsomt bygger et liv op igen – denne gang med et andet tempo, andre værdier og et nyt fokus.

Halfdan Harring i dag - dansk programmør, foredragsholder og tidligere iværksætter
I dag

I dag lever jeg et helt andet liv. Jeg programmerer. Jeg bygger web apps. Jeg hjælper andre med at gøre deres idéer til virkelighed.

Jeg jagter ikke længere overskrifter eller 240 km/t. Jeg vil hellere skabe noget ordentligt, stille og roligt – og være ærlig omkring, hvad det kostede ikke at gøre det.

KAPITEL 03

Temaer i foredraget

Foredraget kan tilpasses målgruppen, men typisk kommer jeg omkring:

01

Iværksætteri uden filter

Hvordan ser rejsen faktisk ud bag kulisserne – og hvad taler vi ikke nok om?

02

At stå midt i en shitstorm

Hvordan føles det, når hele ens navn er til diskussion offentligt? Hvad sker der med relationer, selvbillede og hverdag?

03

Ansvar og fejl

Hvad tager jeg ansvar for i dag? Hvad ville jeg ønske, jeg havde gjort anderledes? Og hvad står jeg fast på?

04

Identitet: Når du ikke længere er 'ham iværksætteren'

Hvem er man, når titlen, forretningen og 'succes-historien' bliver revet væk?

05

At miste – og at bygge op igen

Økonomi, rygte, selvværd. Hvad gør man, når det hele vælter – og hvordan finder man en vej videre?

06

Et nyt liv i et andet tempo

Fra høj fart og hype til et liv med fokus på ro, faglighed og passion for programmering og udvikling.

KAPITEL 04

Hvem er
foredraget til?

Mit foredrag passer godt til:

Erhvervsskoler, gymnasier og ungdomsuddannelser

Unge, der drømmer om at starte noget selv og har brug for en mere nuanceret historie.

Iværksætter-netværk, kontorfællesskaber og foreninger

Hvor man gerne vil tale ærligt om risiko, pres og konsekvenser – ikke kun succes.

Konferencer og events om iværksætteri, ledelse eller mental sundhed

Som ønsker et personligt og sårbart perspektiv på at fejle offentligt.

Virksomheder, organisationer og teams

Der arbejder med kultur, ansvar, etik, læring og det at håndtere fejl.

Jeg tilpasser altid mit oplæg til målgruppen, så det giver mening i netop jeres kontekst.

KAPITEL 05

Hvad får deltagerne
med hjem?

Mit mål er ikke, at folk skal gå derfra og synes, at det hele er synd for mig.

Mit mål er, at de skal gå derfra og tænke:

"Hvad kan jeg lære af den historie? Hvilke mekanismer kan jeg genkende?"

01

Et ærligt indblik i, hvordan det kan føles at være midtpunkt i en offentlig shitstorm.

02

En konkret fortælling om iværksætteri, der ikke bare handler om vækst, funding og flotte tal.

03

Refleksioner om ansvar, etik, gråzoner og beslutninger under pres.

04

Perspektiv på identitet og selvværd, når man mister det, man har bygget op.

05

Håb og realisme: At man godt kan bygge noget nyt op – men at det kræver tid, ærlighed og valg, der nogle gange gør ondt.

Jeg lover ikke nemme opskrifter.
Jeg lover en ærlig historie, konkrete erfaringer og plads til spørgsmål.

Praktisk info

Formater og
praktisk info

Varighed

Typisk 45–60 minutters foredrag + mulighed for 15–30 minutters Q&A.

Sprog

Dansk (engelsk kan evt. aftales).

Format

  • Klassisk foredrag
  • Foredrag + Q&A
  • Foredrag + dialog/workshop for mindre grupper

Jeg deltager gerne i paneldebatter eller interviews i forlængelse af foredraget, hvis det ønskes.

Pris og praktiske detaljer afhænger af arrangementet – skriv, så finder vi ud af det.

Kontakt Halfdan Harring for booking af foredrag om iværksætteri og resilience
KAPITEL 06

Book
foredraget

Hvis du er nysgerrig på foredraget, så lad os tage en uforpligtende snak.

Skriv gerne lidt om:

  • 01Hvem I er
  • 02Hvilken type arrangement det drejer sig om
  • 03Dato/sted (hvis I ved det)
  • 04Hvilken vinkel I især er interesserede i

Så vender jeg tilbage hurtigst muligt med muligheder og et oplæg.